Til kortet - Forrige side - Næste side - Retur
Torsdag den 25. august 2011. Kørsel i Rocky Mountains med shuttle bus


Efter morgenmaden tog vi shuttle bussen ind til Estes Park Visitor Center og derfra videre med en anden shuttle bus ind i Rocky Mountain National Park op mod Bear Lake. Midtvejs skiftede vi bus endnu engang, og den kørte os op til søen.

Vi gik en lille tur op til Bear Lake, som man kan gå rundt om, men vi havde fået anbefalet at gå op til 3 andre søer, som var lidt længere oppe “ad bakken”. Nymph Lake, Dream Lake og Emerald Lake. Det tog omkring 2 timer at gå op til den sidste sø – med indbyggede pauser, forstås!! Det var fint vejr og ikke for varmt, men alligevel – det var rart at holde pause i skyggen.


Søerne ligger flotte med hver deres charme. Nymph Lake var næste groet til med vandplanter i blomst. Dream Lake var åben og ret langstrakt, mens Emerald Lake var rund og lå for foden af en gletscher, der dog var krøbet lidt langt op ad bjerget.

Det tog kun en time at gå ned til busholdepladsen igen, og nu kunne vi høre torden ind over bjergene. Det blev dog ikke

til mere på vores rute. Vi tog de samme tre busser hjem til campingpladsen igen.

Mens vi sad og hvilede benene over en øl, kom der pludselig en stor han-elk (en stor kronhjort) ind på pladsen og begyndte at molestrere et par piletræer. Da det var gjort, gik den sin vej igen.

Lige neden for campingpladsen – ude ved landevejen, har vi også set et par stykker. De vader bare over vejen, så man skal være påpasselig og klar til at bremse, for dyrene har ingen respekt for biler og mennesker.


Fra Bear Lake til Nymph Lake er der 800 meter med en stigning på 6 meter.

Fra Nymph Lake til Dream Lake er der 1,8 km med en stigning på 127 meter og

fra Dream Lake til Emerald Lake er der 2,8 km med en stigning på 362 meter.

Bear Lake
Nymph Lake
Dream Lake
Emerald Lake og stien derop.
Besøg på campingpladsen